140×200 er den kontinentalseng, folk køber, når soveværelset ikke kan rumme mere — og
den, de er allermest i tvivl om. Er den for smal til to? Kan man overhovedet få den i
det mål? Svarene er ja og nej, og de hænger sammen med, hvordan sengen er bygget.
Det store forbehold: sengen er én enhed
En kontinentalseng i 180×200 er bygget af to
bunde på 90 centimeter. Det er hele pointen — I kan vælge hver jeres fasthed.
I 140×200 findes den næsten altid som én box. Det betyder, at fastheden skal vælges
efter den tungeste af jer. Den lette part vil opleve sengen som hårdere, end den ville
have valgt, og der er ingen vej udenom bortset fra en blødere topmadras på den ene
halvdel.
Enkelte producenter fører 140×200 som 2 x 70×200. Det løser problemet fuldstændigt, og
det er værd at spørge efter, hvis I er meget forskellige i vægt.
70 centimeter pr. person
Det er, hvad målet giver. Til sammenligning er en standardenkeltseng 90 centimeter, og
en voksen fylder omkring 50 centimeter over skuldrene liggende på ryggen.
Det fungerer, men der er ikke plads til at ligge med albuerne ude, og hver vending
mærkes af den anden. Derfor betyder fjedertypen mere i dette mål end i noget andet:
pocketfjedre, hvor hver fjeder sidder i sin egen pose, er reelt et krav. Bonellfjedre,
som er koblet sammen, sender hver bevægelse tværs over sengen.
Sover I alene i den, er billedet et helt andet. Så er 140×200 en luksusenkeltseng, og
alle overvejelser om bevægelse falder væk.
De tre lag
En rigtig kontinentalseng har boxmadras i bunden, overmadras ovenpå og topmadras
øverst. Springer en producent overmadrassen over, er det en boxmadras med en topmadras
på — det kan sagtens føles fint i butikken, men holdbarheden er en anden, fordi
topmadrassen så bærer alt slidet.
I 140×200 lander den samlede opbygning typisk på 45-55 centimeter plus ben. Se
opbygningen forklaret på siden om boxmadras.
Højden og benene
Ben købes separat og fås i 10, 15, 20 og 25 centimeter. Med sengen på 45-55
centimeter og ben på 20 er du oppe på 65-75 centimeter til overkanten.
Det er en høj seng. Fordelen er, at den er let at komme op fra — en af hovedgrundene
til, at folk vælger opbygningen. Ulempen er, at en 140-seng i forvejen er smal, og at
højden gør den til en søjle i rummet.
Sæt dig på kanten, inden du bestiller ben. Er fødderne ikke fladt på gulvet med knæene
i cirka 90 grader, skal du vælge kortere.
Pladsen omkring
140 centimeter plus ramme og gavl fylder omkring 150 på gulvet. Skal begge kunne komme
i seng uden at kravle over den anden, skal der være 60 centimeter i hver side. Det giver
et minimum på 270 centimeters rumbredde.
Har du mere plads end det, bør du overveje 160×200 i stedet. Ti centimeter mere i
bredden er 5 centimeter mere pr. person, og det mærkes mere end tallet antyder. Se
målene sammenlignet under dobbeltseng mål.
Sengetøjet
Til en 140×200 er der reelt kun plads til én fælles dyne på 200×200. To dyner på
140×200 hver bliver 280 centimeter stof på en 140 centimeter bred seng — de ligger oven
på hinanden.
Kuvertlagenet skal have mindst 35 centimeters lomme for at gå om den samlede
opbygning. Et almindeligt lagen med 25 centimeter springer af hjørnerne.
Kort fortalt
- 140×200 er som regel én box — fastheden vælges efter den tungeste af jer.
- Spørg efter 2 x 70×200, hvis I er meget forskellige i vægt.
- 70 cm pr. person gør pocketfjedre til et krav, ikke en opgradering.
- Rummet skal være mindst 270 cm bredt. Har du mere, så tag 160×200.
- Én fælles dyne på 200×200 — to dyner går ikke i dette mål.
Kontinentalsenge i 140×200
Priserne er hentet fra forhandlernes produktfeeds og kan have ændret sig. Links til forhandlerne er annoncelinks.